Vestjysk Drone Service: Bloggen

Hvert år i Danmark risikerer tusindvis af rålam at miste livet under græsslåning. Ved at implementere teknologiske løsninger som droner med termiske kameraer og andre forebyggende metoder kan landmænd, jægere og dyrevelfærdsentusiaster gøre en stor forskel.

📅 Rålammenes fødselsperiode og høstsæsonen

Rålam fødes typisk i Danmark fra slutningen af april til begyndelsen af juli, med en fødselsmæssig top omkring den 3. juni.¹ Samtidig begynder den første græsslæt ofte i midt maj, afhængigt af vejret og græssets vækst.² Denne overlapning mellem rålammenes fødselsperiode og tidspunktet for græsslåning øger risikoen for, at nyfødte lam bliver overset og skadet under høstarbejdet.

🦌 Rålammenes adfærd og sårbarhed

Rålam har en medfødt adfærd, hvor de i de første 14 dage af deres liv trykker sig fladt mod jorden og forbliver helt stille. Denne adfærd er en overlevelsesstrategi, der beskytter dem mod rovdyr, da de hverken bevæger sig eller udsender fært, hvilket gør dem næsten umulige at opdage i det høje græs.³ Desværre betyder denne strategi, at rålam ikke reagerer på lyden eller vibrationerne fra landbrugsmaskiner under høst. De forbliver liggende, hvilket gør dem sårbare over for at blive påkørt eller lemlæstet af maskinerne.

🛰️ Droner med termisk kamera: En effektiv løsning

Droner udstyret med termiske kameraer har vist sig at være en effektiv metode til at identificere skjulte rålam i græsmarker. Termiske kameraer registrerer varmeudstråling, hvilket gør det muligt at opdage dyrene, selv når de er skjult i vegetationen.⁴

Arbejdsproces: Fra opdagelse til redning

1. Planlægning: Flyvningen planlægges tidligt om morgenen, typisk mellem kl. 4 og 6, hvor temperaturforskellen mellem dyrenes krop og omgivelserne er størst.
2. Flyvning: Dronen flyver over marken i et mønster, der dækker hele området.
3. Identifikation: Termiske billeder analyseres i realtid for at identificere varmeudstråling fra skjulte dyr.
4. Markering: Når et rålam er lokaliseret, markeres dets position, og frivillige eller landmænd placerer en kasse eller et flag over dyret for at beskytte det og gøre det synligt for føreren af landbrugsmaskinerne.
5. Redning: Efter høstarbejdet fjernes markeringen, og rålammet kan sikkert forlade området.

🚜 Andre metoder til at beskytte rålam under høst

Ud over brugen af droner med termiske kameraer findes der flere andre effektive tiltag, som landmænd og jægere benytter for at beskytte dyrelivet:

• Skræmmemidler og visuelle afskrækkere: Opsætning af skræmmemidler dagen før høst kan effektivt afskrække rådyr fra at placere deres lam i marken. Dette kan inkludere pinde med påmonterede papirposer, flamingokasser eller bagepapir, som bevæger sig og laver lyd i vinden. Sprøjtning af disse med hjortetaksolie forstærker effekten ved at tilføje en lugt, som rådyr finder ubehagelig.
• Brug af hunde før høst: At gå gennem marken med en hund aftenen før høst kan afsætte duftspor, som får rådyr til at flytte deres lam til mere sikre områder. Selvom hundene sjældent finder lammene direkte, virker deres tilstedeværelse afskrækkende.
• Ændring af køremønstre under høst: Ved at ændre køremønsteret under høst kan man give dyrene en flugtmulighed. For eksempel kan man starte høsten fra midten af marken og arbejde udad, hvilket giver dyrene mulighed for at flygte til de omkringliggende områder.
• Anvendelse af “flushing bars”: “Flushing bars” er stænger monteret foran på landbrugsmaskiner, som skræmmer dyr væk fra området, før maskinen når frem. Denne metode har vist sig effektiv til at reducere dødeligheden blandt jordrugende fugle og kan også hjælpe med at beskytte rålam.
• Udlægning af afværgemidler med droner: Brugen af sprøjtedroner til at udlægge afværgemidler som fårefedtbaserede produkter (f.eks. TRICO) har vist sig effektiv til at afskrække rådyr fra at placere deres lam i markerne. Disse midler kan udlægges uden at skade afgrøderne og er en praktisk løsning for mange landmænd.

🌍 Internationale erfaringer

• Tyskland: Droner med termiske kameraer er blevet en integreret del af dyrevelfærdsarbejdet, og der er indført nationale undtagelser fra EU’s afstandsregler for at lette brugen af droner i nærheden af beboede områder.⁵
• Schweiz: Organisationer som Sauvetage Faons Jura bernois har brugt droner til at redde tusindvis af rålam, med en effektivitet tæt på 100%.⁶
• Luxembourg: Det statslige initiativ “Saving Bambi” har anvendt droner med infrarøde kameraer til at redde omkring 200 rålam i løbet af en enkelt sæson.⁷

💡 Økonomiske og etiske fordele

• Reduktion af dyretab: Ved at anvende droner kan landmænd minimere antallet af dræbte eller lemlæstede rålam, hvilket har positive dyrevelfærdsmæssige og etiske implikationer.
• Effektivitet: Droner kan hurtigt og effektivt dække store områder, hvilket sparer tid og ressourcer sammenlignet med manuelle metoder.
• Image og ansvar: Brugen af droner demonstrerer et ansvarligt og moderne landbrug, hvilket kan styrke landmandens omdømme blandt forbrugere og samarbejdspartnere.

📈 Implementering i Danmark

I Danmark er brugen af droner til at redde rålam stadig i udvikling, men interessen vokser. Flere landmænd og frivillige organisationer har allerede taget teknologien i brug for at beskytte dyrelivet under høstarbejdet.

🔚 Konklusion

Brugen af droner med termisk kamera er en effektiv og praktisk metode til at beskytte rålam under høst. Ved at integrere denne teknologi i høstprocessen kan landmænd og jægere ikke kun forbedre dyrevelfærden, men også opnå operationelle fordele og styrke deres position som ansvarlige aktører i landbrugssektoren.

Ved at tage ansvar og handle nu kan du bidrage til at reducere antallet af dræbte rålam og fremme en mere bæredygtig landbrugspraksis.

Er du klar til at tage næste skridt?

• Kontakt os for rådgivning om, hvordan du kan integrere droneteknologi i din høstpraksis.
• Del dine erfaringer med os og bliv en del af et netværk, der arbejder for en mere dyrevenlig høst.

Kilder

1. Netnatur. (2022, juni 3). Stor spredning i lammefødsler. https://netnatur.dk/stor-spredning-i-lammefoedsler/ ↩︎
2. Maskinbladet. (2025, maj 7). Efter et nemt forår er der nu gang i første slæt. https://www.maskinbladet.dk/artikel/87866-efter-et-nemt-foraar-er-der-nu-gang-i-forste-slat ↩︎
3. Dyreportal.dk. (2022, juni 9). Sådan er rådyrs adfærd. https://blog.dyreportal.dk/andre/saadan-er-raadyrs-adfaerd ↩︎
4. Danmarks Jægerforbund. (2025, maj 15). Ny forskning: Droner kan redde rådyrlam fra døden i høstmaskinerne. https://www.jaegerforbundet.dk/om-dj/dj-medier/nyhedsarkiv/2025/ny-forskning-droner-kan-redde-radyrlam-fra-doden-i-hostmaskinerne/ ↩︎
5. Effektivt Landbrug. (2023, maj 20). Droner skal redde 20.000 rålam. https://effektivtlandbrug.landbrugnet.dk/artikler/natur/94938/droner-skal-redde-20-000-raalam ↩︎
6. Equestrio Foundation. (2020). Sauvetage Faons Jura Bernois https://equestriofoundation.com/en/projects/sauvetage-faons-jura-bernois/ ↩︎
7. Luxtoday. (2025, marts 13). Save Bambi: Luxembourg strengthens measures to save reindeer before the haying season. https://luxtoday.lu/en/luxembourg-en/save-bambi-luxembourg-strengthens-measures-to-save-reindeer-before-the-haying-season ↩︎