Vestjysk Drone Service: Bloggen

Droner er blevet utroligt populære i de seneste år. I 2021 anslog Naviair at der var omkring 20000 droner i Danmark og cirka 30000 registrere dronebrugere. Dette antal er steget med omtrent 40% pr år i de seneste mange år. Det betyder, at der i 2024 må være et sted henved 55000 droner i landet. Antallet dækker både kommercielle droner og hobby droner – størstedelen af dem er de helt små droner med en totalvægt på under 250g, da der ikke kræves certifikat for at flyve med disse (dog er der krav om ansvarsforsikring og hvis dronen har sensorer/kamera, skal den registreres hos trafikstyrelsen). Kravet om registrering er et resultat af det stigende antal af droner og nødvendigheden af at kunne identificere og sporer dem i tilfælde af uhensigtsmæssig eller farlig flyvning. I dette blogindlæg vil vi se på, hvordan droner kan spores, og hvem der har adgang til de registrerede oplysninger. Derudover vil vi også se på de begrænsninger der på nuværende tidspunkt er i forhold til identificering af fjernpiloter mm.

Hvordan kan droner spores?

• Registrering og identifikation: Der er i mange lande – også i Danmark – et krav om at man registrerer sig som fjernpilot/droneoperatør, hvis man flyver med en drone, som overskrider en vægtgrænse og/eller har kameraer eller sensorer. Hver registreret fjernpilot/droneoperatør får et unikt ID, som skal markeres synligt på hver drone man flyver med. Dette sikrer at fjernpiloten kan identificeres i tilfælde af at dronen styrter- eller bliver bragt ned.

• Remote ID: Siden de nye droneregler trådte i kræft d. 1. januar 2024 har det været et krav, at droner der er C-mærkede sender deres identifikations- og placeringsoplysninger via radiosignal til andre i nærheden. Det data der sendes er:

• Droneoperatørens/fjernpilotens registreringsnummer
  • Dronens identifikationsnummer
  • Dronens position, flyveretning og hastighed
  • Fjernpilotens position
  • Tid og dato for signalets udsendelse

Det er dog kun muligt for andre droneoperatører/fjernpiloter at se andre droners identifikationsnummer, mens myndighederne kan få adgang til alle de udsendte data.

• GPS: Langt de fleste moderne droner er udstyret med GPS, hvilket gør det muligt at spore deres præcise position. Dette bruges både af fjernpiloten til at se hvor dronen befinder sig og af myndighederne i tilfælde af en nødsituation eller hvis drone befinder sig i et område med luftrumsrestriktioner.
• Geofencing: Ved hjælp af GPS- og/eller RFID-teknologi er der blevet etableret afgrænsede zoner hvor droneflyvning ikke er tilladt. Når en drone for eksempel nærmer sig eller overskrider afgrænsningerne kan fjernpiloten modtage en advarsel på sin skærm, eller dronen kan forhindres i at flyve ind i zonen. Denne teknologi hjælper med at forhindre eller minimerer flyvning i områder med luftrumsrestriktioner.

Begrænsninger

Den nye dronebekendtgørelse, som trådte i kræft d. 1. januar 2024, gør det et krav at C-mærkede droner (bortset fra C0 mærkede) er udstyrede med Remote ID, der identificerer dronen samt droneoperatøren. Det er et krav, at alle nye droner er C-mærkede, men der er stadig mange droner fra før den nye lovgivning. Droner uden C-mærkning er klarificerede som Legacy Droner og må stadig benyttes, dog under skærpede omstændigheder. Det betyder, at der stadig er tusindvis af droner i Danmark, som ikke er udstyret med Remote ID, og det er op til den enkelte droneoperatør/fjernpilot at overholde de skærpede regler.

Desværre oplever man i stigende grad at der hændelser, hvor droner flyver for tæt på lufthavne og andre områder med luftrumsrestriktioner. Desværre har jeg ikke kunne finde nogle konkrete tal for de seneste år, men i 2019 var der 1200 hændelser i Europa med droner, hvoraf mange involverede droner der fløj for tæt på lufthavne. I USA de samme år oplevede man 2000 hændelser. I Kastrup Lufthavn har man flere gange oplevet, at droner fløjet for tæt på lufthavnen har gjort det nødvendigt med midlertidig nedlukning af landingsbaner af hensyn til flysikkerheden. Dette føre ikke kun til forsinkelser, men har også store økonomiske omkostninger.

Når en drone eller fjernpilot ikke kan identificeres, kan det skyldes flere ting:

• Manglende Remote ID: Det kan være en Legacy Drone eller en C0 drone, som ikke er udstyret med Remote ID-udstyr. Hvis dronen ikke udsender Remote ID-oplysninger, kan det være svært for myndighederne at spore og identificerer dronen og dens pilot.
• Bevidst manipulation: der har været tilfælde, hvor en droneoperatør bevidst har manipuleret eller slukket Remote ID-systemet eller drones GPS for at undgå at blive sporet og identificeret.
• Tekniske begrænsninger: Selv med Remote ID og GPS-sporing er der tekniske begrænsninger. Interferens, signaludfald og andre tekniske problemer kan resultere i at dronens og operatørens oplysninger ikke sendes til myndighederne.
• Manglende overholdelse af reglerne: Ikke alle fjernpiloter følger reglerne for droneflyvning. Nogle flyver uden den nødvendige certificering og registrering. Disse piloter opererer udenfor lovens rammer, enten bevidst eller grundet uvidenhed, og er derfor sværere at identificerer og spore. Der har været tilfælde, hvor en drone er registreret til en operatør, men er blevet fløjet af en anden. Det kan derfor være svært at knytte en bestemt person til en specifik flyvning.
• Utilstrækkelig håndhævelse: Myndighederne har begrænsede ressourcer til at håndhæve dronereglerne og sporer droner i realtid, da der på et givet tidspunkt kan være mange droner i luften på samme tid. Det kan derfor være en udfordring for myndighederne at overvåge flyvningerne effektivt.

Konklusion

Med det stigende antal af droner i luftrummet bliver det mere og mere vigtigt at kunne sikre deres ansvarlige brug. Sporing og identificering af droner (ligesom andre luftfartøjer spores) er en vigtig del af at sikre luftrummet og at uvedkommende droner ikke befinder sig i områder med luftrumsrestriktioner. De førhen nævnte teknologier og krav gør det muligt for myndighederne at overvåge droner real-time og sikre at de bruges hensigtsmæssigt, sikkert og i overensstemmelse med lovgivningen. Adgang til de registrerede oplysninger er strengt reguleret i overensstemmelse med GDPR, mens myndighederne stadigt har mulighed for at skride ind, hvis der opstår en situation der kræver det. Ydermere gør det det også nemmere for myndighederne at holde fjernpiloter og droneoperatører ansvarlige for overtrædelser af lovgivningen.

Selvom det er et krav at nye droner er C-mærkede og derfor skal være udstyret med Remote ID, er der stadig mange droner der ikke har det. Derudover kan bevidst manipulation, tekniske problemer, uvidenhed og bevidst overtrædelse af loven give udfordringer i forhold til sporing af droner og droneoperatører. I takt med at antallet af droner er stigende, bør ressourcerne til at spore og identificerer droner og deres piloter. Samt til at håndhæve loven øges. Flere og flere lufthavne er begyndt at etablerer egne systemer til identifikation af droner og til sikring af luftrummet.