Af Paw Jørgensen, Vestjysk Drone Service
Kortlægning med Droner: En Revolution i Landmåling
I de seneste år har droneteknologi vundet stadigt større fodfæste inden for mange forskellige industrier. Det har revolutioneret måden at dokumenterer og indsamle data på, også indenfor landmåling. Droner er et oplagt redskab til hurtigt, omkostningseffektivt og præcist at kortlægge områder på. Jeg har selv arbejdet rigtig meget med kortlægning med droner og er ofte blevet stillet spørgsmålet ”hvordan det fungerer det egentlig?”
Sådan Virker Kortlægning med Droner
Til kortlægning med droner, også kaldet drone mapping, bruges avancerede ubemandede luftfartøjer (UAV’er), som er udstyret med højopløsningskameraer og GPS-systemer. Nedenstående er en hurtig gennemgang af processen:
- Planlægning: Inden dronens take-off gennemgås gældende luftrumsrestriktioner og de relevante tilladelser indhentes. Specialiseret software anvendes så til at planlægge flyveruten og programmerer forskellige parametre så som flyvehøjde, hastighed og kameraets vinkel. Dette sikrer, at hele området dækkes systematisk.
- Flyvning: Systematiske overflyvninger af området udføres af dronen over det definerede område. Normalt vil dette indebære, at dronen flyver i lige baner på kryds og på tværs af området mens den tager mange overlappende billeder fra forskellige vinkler. Dronens GPS sikrer, at hvert billedes position præcist registreres.
- Databehandling: Billederne fra dronemissionen downloades til en computer, hvor specielt udviklet software foretager geografiske korrektioner og sammensætter billederne til et sammenhængende billede (ortomosaik). Denne proces kaldes fotogrammetri og resulterer i detaljerede og målfaste 2D-kort og 3D-modeller.
- Analyse: Kortene og modellerne kan efterfølgende analyseres alt efter hvilken opgave dronemissionen blev bestilt til at løse. Typisk bliver de brugt til analyser indenfor landmåling, byggeprojekter, præcisionslandbrug og miljøovervågning.

Fordele ved Dronekortlægning
- Præcision: Droner kan indsamle data med høj nøjagtighed, hvilket er afgørende for præcis og brugbar kortlægning.
- Effektivitet: Sammenlignet med traditionelle metoder kan droner kortlægge store områder hurtigere og mere effektivt.
- Sikkerhed: Droner kan indsamle data i farlige eller sværttilgængelige områder uden at udsætte mennesker for risiko.
- Omkostningsbesparelser: Sammenlignet med traditionel kortlægning repræsenterer kortlægning med drone en reduktion både i tid og arbejdskraft, hvilket gør processen mere omkostningseffektiv.
Begrænsninger og Løsninger
- Vejrforhold: Vejrforhold så som kraftig vind og nedbør kan påvirke kvaliteten af billederne og føre til nedsat præcision. Dette kan løses ved at holde sig opdateret om vejrforholdene og planlægge flyvningerne på dage/tider med gunstige vejrforhold.
- Begrænset flyvetid: Droner har begrænset flyvetid på grund af deres batterier. Moderne professionelle droner bør anvendes da de generelt kan flyve længere på et batteri end mindre hobbydroner. Derudover kan man medbringe ekstra batterier, så man har nok til at kunne udføre dronemissionen.
- Lovgivning og luftrumsrestriktioner: Droneflyvning er underlagt love og reguleringer og det kan føre til hård straf hvis disse ikke overholdes. Derfor er det vigtigt altid at holde sig opdateret omkring den pågældende lovgivning, luftrumsrestriktioner og lokale regler og sørge for at alle relevante tilladelser er på plads inden man flyver.
- Høj beplantning: Høj og/eller tæt beplantning kan udgøre udfordringer i forhold til præcisionen af det indsamlede data, da terrænet ikke kan granskes igennem vegetationen. Her kan teknologier så som LiDAR og multispektrale kameraer være en løsning. Hvis det drejer sig om marker eller lignende, kan en løsning være at vendte til efter slæt, hvor terrænet er synligt.

Kortlægning med droner er en brugbar, effektiv og ikke mindst tilgængelig teknologi, der åbner op for mange nye muligheder inden for præcis dataindsamling og analyse. Selvom der er visse udfordringer forbundet med processen, kan disse oftest løses med nøje planlægning og anvendelsen af det rette udstyr. Med deres evne til hurtigt at levere detaljerede og nøjagtige kort, er droner allerede blevet et uundværligt værktøj inden for mange industrier.


Skriv en kommentar