Droner 1940-2024: Den Stigende Brug af Droner

Under Anden Verdenskrig fortsatte de amerikanske og engelske droner hovedsageligt med at agere flyvende mål, selvom der også blev eksperimenteret med angrebsdroner. Angrebsdronerne opnåede blandet succes i 1944, da de blev taget i brug. Interstate TDR-1 dronen var i bund og grund en flyvende torpedo, som blev fjernstyret fra et ordinært TBM-1C Avenger bombefly. Det der gjorde TDR-1 unik, var at den havde et kamera i flyets næse, hvorfra fjernpiloten ombord på Avenger flyet visuelt kunne følge torpedoen og derved korrigerer dronens kurs for at opnå bedre præcision. Af de 50 droner der blev sendt afsted over en periode på to måneder, ramte 31 deres mål, som hovedsageligt var japanske forsyningsskibe, broer, landingsbaner og andet infrastruktur. Selvom der havde været nogen succes med dronerne, blev programmet lagt hen i oktober 1944, grundet tekniske udfordringer samt en større succes med mere konventionelle våben.1
Endnu et forsøg på at udvikle en effektiv angrebsdrone blev gjort under kodenavnet Operation Aphrodite. Her blev gamle Boeing B-17 bombefly ombygget med radiostyring og en tidlig form for First Person View kamera. Ligesom TDR-1 var de ombyggede B-17 fly (BQ-7) flyvende torpedoer. Forskellen var bare, at de ikke kunne lette selv og havde begrænset navigationsmuligheder. Derfor skulle der en to-mands besætning til for at styre flyet hen til målet. Når målet så var i sigte, sprang besætningen ud med faldskærm. Dette resulterede I at mange af piloterne døde eller blev taget til fange. En af piloterne der omkom, var Joseph P. Kennedy, Jr., storebror til den fremtidige præsident John F. Kennedy.2

Fra ubemandede luftballon bårne bomber over Venedig i 1848 til introduktionen af fjernstyrede fly under Første Verdenskrig og udviklingen at drone kameraet under Anden Verdenskrig er vi efterhånden ved at have alle de væsentlige elementer på plads i udviklingen af de moderne droner. Dermed er det dog ikke ment, at vores nutidige droner ikke er vidt forskellige fra dem brugt under Anden Verdenskrig, for det er de jo både i udseende og i drift. Men udviklingen fra Anden Verdenskrig har været en videreudvikling af de teknologier der allerede var på plads. Der eksisterer nu mange modeller, typer og former af droner, og det vil ikke være hensigtsmæssigt at tale om hver enkelt lille udvikling. Derfor bliver resten af indlægget en opsummering at de væsentligste ændringer.

Efter Anden Verdenskrig skiftede fokus sig til udviklingen af cruise missiler og guided bomb units (GBUs) og de fjernstyrede droner blev igen hovedsageligt anvendt som flyvende målskiver. Dette begyndte dog at ændre sig efter Sovjetunionen skød et amerikansk U2 spionfly ned i 1960. Derefter begyndte man for alvor at anvende droner til rekognoscering til at identificerer militære mål i blandt andet Kina, Nord Korea og Vietnam. Den mest anvendte rekognosceringsdrone var Ryan Model 147 Lightning Bug. De fjernstyrede droner blev affyret fra et Hercules DC 130 fly, hvor besætningen kunne styre dronen fra. Når dronen havde fuldført sin mission blev motoren slukket og ved hjælp af en faldskærm dalede dronen i havet, hvor den kunne opsamles af en helikopter. I årene 1964-1975 blev der fløjet over 3000 rekognosceringsmissioner med Lightning Bug dronen.3
På trods af dets succes, blev økonomisk støtte til det amerikanske UAV-program reduceret i 1975. Herefter var det israelerne der ledte udviklingen af militære droner. Under Yom Kippur krigen i 1973 brugte israelerne droner som en afledningsmanøvre for at vildlede fjenden. I 1982, under den israelske invasion af Libanon, blev droner brugt til at aflede fjendens opmærksomhed og tiltrække sig antiluftskytsmissiler. Derudover blev de brugt til rekognoscering og til at lede laserguidede missiler til syriske stillinger. Brugen af droner var en kæmpe succes – i Bekaa-dalen førte brugen af droner til at 17 ud af 19 syriske stillinger bleg udslettede på en enkel eftermiddag.4


Brugen af militære droner til opklaring, rekognoscering og angreb fortsætter den dag i dag – det er konflikten i Ukraine et godt eksempel på. Det er dog ikke kun militært droner anvendes. Også i det civile anvendes droner i større og større grad til alle mulige opgaver. Selv bruger jeg droner til at fotograferer, filme, kortlægge, inspicerer, dokumenterer og beregne, men droner er så småt også begyndt at bruges til transport og levering af blandt andet medicin og blodprøver. Siden 2021 har Europas første sundhedsdrone fløjet i pendulfart mellem OUH Svendbort og OUH Ærø Sygehus, og der er planer om at kunne transporterer paramedicinere ud til for eksempel ulykkessteder om blot et par år.
Fra de første ubemandede luftfartøjer til sundhedsdroner der leverer medicin. Droner spiller en voksende rolle i mange forskellige aspekter af vores samfund. De har vundet fodfæste indenfor militær, landbrug, foto- og videografi, landmåling, bygge- og anlægsarbejde, sundhedssektoren og mange andre brancher. Mulighederne virker endeløse og der ser ud til at vi går en dronefyldt fremtid i møde.
- Zaloga, S.J. (2008) Unmanned Aerial Vehicles: Robotic Air Warfare 1917–2007, New Vanguard Series, Vol. 116, Osprey ↩︎
- Grey, E. (1996) ‘Operation Aphrodite’s B-17 “Smart Bomb”’ in (1996) Aviation History, May Issue, Cowles History Group, Wisconsin, USA ↩︎
- Kozera, C. A. (2018) ‘Military Use of Unmanned Aerial Vehicles,’ pp. 17-21 in (2018) Safety & Defense, Vol. 4 (1) ↩︎
- Tice, B. P. (1991) ‘Unmanned Aerial Vehicles. The Force Multiplier of the 1990s,’ pp. 41-55 in (1991) Airpower Journal, Vol 5 (1) ↩︎

Skriv en kommentar