Droner Fra 1918-1939: Militær og Civil Udvikling
Siden the Royal Air Force blev etableret i 1918 havde man været på udkik efter nye måder at træne luftværnsskytter på. Typisk brugte man ubemandede svævefly som mål. De blev trukket af bemandede fly, men det var ikke muligt at skabe realistiske kampscenarier på den måde. Derfor udviklede man De Havilland DH-82B Queen Bee, som var det første radiostyrede fly i fuld størrelse. Kontrolleren til flyet var forholdsvis lille med knapper til at tænde og slukke motoren og hastighed samt en drejeskive, hvor fjernpiloten kunne ændre flyets højde og retning ved at dreje en kommando ind. Selvom selve kontrolpanelet var forholdsvist lille, var radiosenderen på størrelse med en kassevogn – ikke just bærbar.1
Den amerikanske admiral William Harrison Standley deltog i the London Naval Conference I 1936, hvor Queen Bee flyet blev vist frem. Kort tid efter han vendte tilbage til USA, fik han støvet de gamle dossierer af, som var resultatet af den henlagte amerikanske udvikling af fjernstyrede fly og kort tid efter blev udviklingen genoptaget af The Bereau of Aeronautics. Få måneder senere kom to ombyggede Curtiss N2C-2 Fledgling og to Stearman træningsfly på vingerne. Begge disse fly anvendte meget af den samme teknologi der var blevet udviklet til Queen Bee flyet. Det var under udviklingen af disse to modeller, at man begyndte at bruge navnet drone til at beskrive de fjernstyrede fly. Navnet blev oprindeligt valgt som mode at anerkende den engelske Queen Bee (bidronningen) som den inspirerende faktor i udviklingen af de amerikanske fly.2
Som et billigere alternativ til de fjernstyrede træningsfly som Curtiss N2C-2 og Stearman udviklede den amerikanske skuespiller og stuntpilot Reginal Denny et mindre fly, Radio Plane 1 (RP-1) til formålet i 1937. Prototypen RP-1 undergik yderlig udvikling inden det amerikanske militær tog dem i brug. Radio Plane 4 fik designationen OQ-1 og i 1939 blev det den første af de 14.891 træningsdroner Reginals firma Radioplane Company leverede til militæret under Anden Verdenskrig.3
Det var ikke kun indenfor den militære sektor man var begyndt at vise fornyet interesse for fjernstyrede fly. I 1937 viste Walter og Bill Good deres hjemmelavede fjernstyrede miniature fly frem med en flyvning i Michigan. Deres fly bestod af en 8-fod Free Flight (FF) model flyver, som de havde installeret fjernstyrings udstyr i. Det samme år fremviste den australske modelflyentusiast Ross Hull sit fjernstyrede modelsvævefly frem i Elmira i Australien. I 1946 var der nok fjernstyrede hobby fly i luften til at det amerikanske Federal Communications Commission (FCC) satte et 6-meter frekvensbånd bånd af fra 50 til 54 MHz til formålet.4
- Zaloga, S.J. (2008) Unmanned Aerial Vehicles: Robotic Air Warfare 1917–2007, New Vanguard Series, Vol. 116, Osprey Publishing, Oxford ↩︎
- Zimmerman, B. (2013) ‘The Flight of ‘Drone’ From Bees to Planes,’ The Wallstreet Journal, d. 26. juli, 2013 ↩︎
- Guttman, R. (2016) ‘Drones: The Hollywood Connection’ in (2016) Aviation History Magazine, November issue, Virginia ↩︎
- Noll, B. (2018) ‘The History og Radio Control’ p. 32-5 in (2018) Model Aviation, August Issue ↩︎
Vestjysk Drone Services Blog 
Skriv en kommentar